|
 |
| SPECIALE |
 |
ERFARING |
 |
HOLDNING |
 |
LIVSLINIE |
 |
ØKONOMI |
 |
KONTAKT |
 |
|
Velkommen til IDEOGTEKST.DK Har du et godt produkt eller en god sag, der skal sælges? Og har du brug for en tekstforfatter, der kan sætte de rigtige ord på dit budskab, så det går rent ind? Så læs videre. Mit navn er Bo Feierskov. Jeg udvikler idéer og skriver tekster på freelance-basis. Min styrke er, at jeg hurtigt sætter mig ind i komplekse emner og skriver, så det er let at forstå for alle. Som regel bliver jeg hyret direkte af virksomheder og organisationer, men ind imellem arbejder jeg også for reklamebureauer og kommunikationsrådgivere. Jeg skriver om alt fra osteskærere til strukturreformer. Især har jeg viden og erfaring inden for dialog med stakeholders, medicinal, dagligvarer, it, finans, miljø og CSR. Ud over tekst til reklame og information arbejder jeg med: - ide og koncept til kampagner - hjemmesider og nyhedsbreve (også som ekstern redaktør) - kommentarer, kronikker og taler - storytelling og virksomhedsportrætter - presseinformation og redaktionelle artikler
Desuden har jeg et stort netværk, som består af erfarne freelancere, der arbejder på et højt fagligt niveau med eksempelvis strategisk rådgivning, projektstyring, medieplanlægning, grafisk layout, programmering og produktion. Min erfaring har jeg fået ved at løse opgaver for blandt andre 1508, 3, Beauvais, Berendsen, BetalingsService, Biogen Idec, BMW, Capacent, Clausen Offset, Dankort, Danish Crown, Dansk Bredbaand, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DONG Energy, Dr. Dante, DTU Space, e-conomic, Egmont, Ekstra Bladet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, EU's Miljøsekretariat, Euroman, Fairtrade Danmark, Fakta, Finansforbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Færdselsstyrelsen, Hjaltelin Stahl & Co, HP Invent, jem & fix, HK, IBM Business Consulting Services, Irma, Jacob Jensen, Jyske Bank, Københavns Energi, Lantmännen/Schulstad, LEGO, Lundbeck, Miljøministeriet, MT Højgaard, My Travel, Novo, Pricewaterhouse-Coopers, Rasmussen Assurance, Roche, SOS International, Sterling, Sundhedsstyrelsen, Teknisk Landsforbund, Teknologirådet, Telia og WWF. Freelancer betyder egentlig 'lejesoldat', og det er præcis, hvad jeg er. Kampen på markedspladsen vindes ved at kombinere intelligent strategi og gode produkter med førsteklasses kommunikation. Min filosofi er at gøre det komplicerede enkelt, og det enkle interessant. Det handler ikke kun om at skrive med glød og engagement, men også om at sætte sig ordentligt ind i stoffet og forstå afsenderens og modtagerens motiver. Min mission er ikke at vinde priser eller høste anerkendelse, men at skabe merværdi for mine kunder. | 2004- | | Selvstændig med firmaet IDEOGTEKST | | | | | 2001-2004 | | Tekstforfatter og kommunikationsrådgiver hos Valør & Tinge/Publicis A/S | | | | | 1999-2001 | | Informationschef hos Max Havelaar Danmark | | | | | 1998-1999 | | Pressechef på Dr. Dante's Aveny | | | | | 1997 | | Musiker og sanger i Dr. Dante's teaterkoncert "Ned På Jorden" | | | | | 1994-1998 | | Freelance tekstforfatter med opgaver for bl.a. WWF, Mondo, Valør & Tinge og Irma samt skribent på Euroman | | | | | 1992- | | Musiker og komponist i popgruppen Nice Little Penguins | | | | | 1990-1994 | | Tekstforfatter hos Morten Jersild A/S | | | | | 1988-1990 | | AD'er/tekstforfatter hos Grafisk Reklame Fredericia A/S | | | | | 1984-1988 | | AD'er/tekstforfatter hos Nortax Reklamebureau i Vejle | | | | | 1983-1984 | | AD'er hos A-reklame A/S i Silkeborg | | | | | 1979-1983 | | Reklametegner mesterlære hos Vejle Amts Folkeblad med supplerende kurser på Den Grafiske Højskole i Århus |
Jeg arbejder hurtigt og effektivt, og du betaler kun for den tid, vi har aftalt. For at du kan få en idé om, hvad det koster at bruge mig, er her nogle eksempler på mine vejledende timepriser: Kreativ tekst og ghostwriting: 850,- Rådgivning, udvikling af strategi, koncept og idé: 1300,- Gennemskrivning, rettelser og korrektur: 800,- Projektstyring: 800,- Jeg giver fast pris på alle opgaver. Kulturinstitutioner og almennyttige organisationer får rabat hos mig. Du er altid velkommen til at ringe eller sende en mail til mig. Få en gratis professionel vurdering af din kommunikation eller en bestemt opgave. IDEOGTEKST.DK Nyvej 16 C, 1. DK-1851 Frederiksberg C
Telefon: 2711 4465 Skype: bo.feierskov E-mail: bo@ideogtekst.dk CVR: 12740395 Bank: Nykredit Bank Kontonummer: 81170001760526
|
|
|
|
|